Du kan følge min tur live

Du kan følge min tur live

Nu bliver det muligt at du kan følge min tur LIVE. På Black Friday investerede jeg i en GPS/SOS device. Sådan en kan sende GPS koordinater, så man løbende kan se på et kort, hvor jeg er.

Den jeg valgte at købe var en SPOT Gen3.

Spot Gen3 GPS

Den giver mig også mulighed for at få kontakt med et rescue team, hvis uheldet skulle være ude, og jeg ligger med knækket ben et eller andet sted der midt ude i ingenting 🙂

Det var Spot eller Garmin

Der var også et alternativ, nemlig Garmin InReach Explorer+ som virkelig er lækker.

“Problemet” med disse GPS/SOS devices, er at det kræver et abbonoment for at de rent faktisk kan bruges til SOS også – det er jo ligesom hele ideen med at købe en, da der findes fantastiske APPs til telefonen, med kort over hele turen, så en dedikeret GPS er ikke en nødvendighed.

Det skulle også tages med i betragtning. Og der er Garmin også dyrere.

Jeg er dog lidt en gear freak 🙂 så jeg var meget tæt på at købe Garmin modellen, men da det var UMULIGT at finde ud af om den ville virke i USA hvis jeg købte den her i DK(Både SOS, SMS osv.)

Hvis man køber den i Danmark, skal man købe USA kortet oven i, da det kun er Europa som følger med.Det betyder endnu en udgift, og Garmin har endnu ikke svaret på min forespørgsel (som er over 2 måneder gammel), hvilket er endnu en grund til at jeg ikke gider støtte dem (SPOT svarede dagen efter).

Du kan følge min tur live

Jeg har sat GPS’en til at sende mine koordinater hver 30. minut, så hvis du vil se hvor jeg er på et givent tidspunkt. Du kan følge min tur LIVE her: denne side

Den er selvfølgelig ikke sat til endnu 😉 men så snart jeg tager afsted på min tur (vandreturen starter 5. april 2018) vil siden gå igang med at vise mine ‘spor’ på kortet.

Sådan en Spot device er sgu lidt smart, for den kan også sende sms’er / mails til predefinerede tlf.nr / emails, så man hurtigt kan sende en besked om at man er ok. Det bliver min mor med sikkerhed glad for 😉

Ud over kortet, er det selvfølgelig stadig planen, at jeg opdaterer min Min Youtube kanal hver dag (eller så ofte der er dækning/WiFi signal)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.