Mit telt – Big Agnes Copper Spur HV UL2

Big Agnes Copper Spur HV UL2

Jeg har fået sponsoreret mit telt nu! – Big Agnes Copper Spur HV UL2

EDO, som er distributør af Big Agnes i Skandivavien, var været så super flinke at sponsorere det telt, jeg skal bo i på min tur næste år! Det er så sejt! 🙂

Det er længe siden jeg besluttede mig for, at Big Agnes er lige det telt, jeg får brug for.

Teltet er meget let (vejer lige omkring 1.5 kg inkl. footprint, og det er oven i købet et 2 personers telt.

Et footprint er et underlag, som er lidt kraftigere bygget, som beskytter teltet imod at gå istykker, når man sætter det op. Det kan for eksempel være en lille gren der lige får fat i teltet og laver en revne. Det er ikke en nødvendighed, men en ret fornuftigt valg 🙂

Jeg valgte at tage et 2 personers telt, da jeg ikke har den store erfaring med at overnatte i telt. Derfor er det nok smart at starte med lidt luxus, i form af mere plads og lidt bedre komfort end et en-mands telt byder på. Eller en pressening som nogle af de rigtig hardcore hikere bruger 🙂

Der er jeg ikke endnu. Hardcore Hiker. Jeg vil gerne være helt sikker på, at der ikke kommer vand ind fra siderne, eller diverse dyr.

Jeg tog chancen og skrev til EDO, da jeg ved et tilfælde opdagede, at man kan købe Big Agnes teltet i en dansk online butik (Cookshop.dk).

Og sørme om de ikke sagde ja 🙂 Selvom jeg kunne forstå på dem, at de havde droppet det der med sponsorater for lang tid siden.
Men de synes min tur er så interessant, at de vælger at tage chancen og se om der ikke skulle være andre, som får øjnene op for Big Agnes – som helt ærligt er nogle vanvittig fede produkter!

Så næste gang du skal bruge vandre- eller camping-udstyr, så kig lige på Big Agnes produkterne!

Eftersom at jeg ikke har brugt et telt i jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid, besluttede jeg mig for at sætte mig selv på en lille prøve 🙂
Jeg kontrollerede at alle ting var i posen, læste manualen, og så gik jeg igang med at slå det op.

Som du kan se på videoen, gik det jo legende let!
(Jeg har selvfølgelig speedet videoen op, så du ikke skal sidde i knap 9 minutter og se på klovnen Rod, sætte et telt op 😉

Da det jo er et letvægtstelt, er det selvfølgelig ikke ligefrem tykt og robust. Men jeg er overrasket over hvor lækker kvaliteten alligevel er på materialerne. Der er også farvekoder på stængerne, så det er stort set umuligt at samle det forkert :). Eller det kan man nok godt, men så er man enten æskestiv, eller blind. Jeg havde i hvert fald ikke nogle problemer 🙂

Tusind tak til EDO!
Og husk at besøge Cookshop.dk hvis du skal bruge outdoor udstyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *