PCT Permit application 2018

PCT Confirmation 2018

Så er min PCT permit 2018 forhåbentlig snart klar!

Vi kunne også bare kalde det for min “PCT tilladelse” men “PCT permit” lyder federe 😉

1. November 2017 kl. 18:30, åbnede PCTA (Pacific Crest Trail Association) for deres tilmeldingsside. Før jeg kan få min PCT permit skal PCTA kende min planlagte start- og slut-dato og hvorfra og -til jeg vil gå.

På dagen mødtes jeg med Lars, som er en super flink fyr, der kontaktede mig for et stykke tid siden, fordi han også skal på samme tur. Vi besluttede at stikke hovederne sammen og udveksle lidt info og historier osv. Rigtig dejligt at mødes med en, som har fået samme skøre ide som én selv 🙂

Lars har så prøvet andre lange vandreture, så han havde rimelig styr på det hele 😉 og en DEL mere hardcore end mig 🙂 hvilket jeg opdagede da jeg så hans udstyrsliste. så SUPER fedt at vide at der er en som med sikkerhed kan give mig et kvalificeret svar, hvis jeg skulle støde på nogle spørgsmål som jeg ikke lige kan finde svar på.

Lars, deler turen op i bidder, da han har kone og børn som skal på en anden vandretur til sommer – så der smutter han lige hjem og tager på ferie med dem, og så kommer han tilbage – og jeg troede at jeg var crazy 😉
Om vi kommer til at vandre sammen, det vil tiden vise. Om ikke andet kan vi skrive sjove beskeder til hinanden i log bøgerne som findes langs ruten.

Så vi sad helt klar til at taste oplysninger ind så vi kan få vores PCT permit.

Lad mig bare sige, at der var rift om datoerne – det er nemlig sådan at der kun bliver givet 35 permits til hver start dato. Det vil sige at 1. april kan der starte 35, 2. april kan der starte 35 osv.
I januar åbner de for yderligere 15 permits pr. dato, men det kan vi jo ikke vente på 😉

Sådan her så det ud da jeg endelig kunne logge ind (først ca 10 minutter efter starten var gået)

PCT Permit April 2018

Helt som forventet var der run på hjemmesiden, så alt gik i sneglefart  – og når man er edderspændt på om man får den dato man gerne vil have, føles det jo som om at det går endnu langsommere!

Min oprindelige plan var at flyve til San Diego den 31. marts, bruge et par dage i San Diego og påbegynde min vandret den 4. april.
Det er jeg tilsyneladende ikke ene om 🙂 Så den gik ikke. Heldigvis fik jeg en plads den 5. april i stedet.

Det betyder så bare, at jeg har en dag mere i San Diego, inden jeg spadserer mod Canada 🙂

Når jeg lander i San Diego, skal jeg bo hos et ægtepar – Scout & Frodo (det er deres kendenavn nå de er ude og vandre) som hvert år ligger hus til alle os vandretosser, så vi har et par dage til at få de sidste ting i orden inden vi skal afsted.
Jeg mangler lidt tøj, og nogle småting, som jeg planlægger at købe mens jeg bor hos dem, og samtidig lige få hilst på dem jeg kommer til at se ude på ruten (måske)

Nu venter jeg spændt på en endelig bekræftelse om at de godkender min ansøgning (hvilket vidst aldrig er et problem). Når den er klar, får jeg et link til min permit, som skal printes så man til enhver tid kan fremvise den.

EXCITING!

1 thought on “PCT Permit application 2018

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *