Tusind tak til alle jer som har doneret

Tusind tak til alle jer som har doneret, kommenteret og skrevet til mig! Det er helt vildt med den opbakning jeg har fået 🙂

Der er jo stadigvæk rimelig lang tid til, at jeg skal afsted.

Livet går videre, og de næste par måneder vil sikkert foregå stille og roligt. Jeg vil gå igang med at undersøge mulighederne for sponsorer – hvilket vil være et plus, men ikke en nødvendighed. Det kommer an på hvilke aftaler der kan komme ud af det.

Jeg skal også igang med at kigge på lidt planlægning omkring de forskellige stop undervejs i forhold til forsyninger. Jeg skal se om jeg kan lave en slags tidsplan, så jeg nogenlunde kan holde styr på dagene.
Planen er at slutte i starten af september, så jeg kan nå at komme hjem og vænne mig til dagligdagen igen. Men jeg gider heller ikke stresse igennem turen, da jeg vil have mulighed for at gøre ophold i en by, eller midt ude i ingenting, hvis der pludselig er noget landskab som jeg vil fotografere.

Derfor er tanken at lave så lidt planlægning som muligt, men stadigvæk have en nogenlunde ide om nogle kilometer mål pr. uge eller ligende. Og da der er byer på ruten som er nødvendige at besøge så man kan købe mad til næste strækning, skal der desværre tænkes lidt over tingene – det ville ellers være sejt bare at kunne tage afsted og tage tingene som de kommer, men det går nok ikke.

Men pyt, det er også spændende at planlægge og researche mulighederne.

Nogle steder er der ikke engang mulighed for at købe mad, eller udvalget er for dårligt/dyrt, og så sørger man for at have sendt en pakke med mad i forvejen, så man kan undgå at stå i en grim situation. Det samme gælder med udstyr.
Derfor er det smart at undersøge hvor man skal buge specifikt udstyr, så man ikke skal slæbe på det før man rent faktisk har brug for det.

En isøkse, for eksempel, skal ikke bruges de første mange kilometer af turen, men hvis man sender den i forvejen (man ved ca. hvor på ruten den er smart at have på sig) så kan man slippe for at skulle købe en, som pludselig er meget dyrere end i storbyerne (eller udsolgt), og man slipper samtidig for at bære på den hele vejen.
Det samme med pigge til skoende og bjørne dunken (bear canister).

Her er det så at folk som bor i USA har en stor fordel. De kan jo få folk hjemmefra til at sende ting, og når de er færdig med at bruge dem, kan de sende dem retur igen.
Jeg bliver jo nødt til at give mit brugte udstyr væk, eller smide det i en såkaldt hikerbox, som er små containere på ruten hvor folk ligger alt det udstyr de ikke kan bruge mere, har for meget af, eller er blevet trætte af at bruge.

Det er jo i og for sig ikke en dårlig ting, men isøkse og bjørne dunken er relativ dyre, og når jeg er færdig med dem, er der jo ikke andre hikere som kan bruge dem lige umiddelbart, og sende det hjem til Danmark er jo fjollet da det vil koste en formue. Men sådan er det vel bare 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.